tag det hele

10. oktober 2016

tag mig

med vilje overalt

du kommer

gør det igen

uden at spørge

/

tag din ven

og din fjende

smukt foran aftensolen

tandpastasmil

uden sorte huller

/

tag verden

uden accept

med kæppe i øret

uden fornemmelse

for takt

/

tag alt

igen og igen

efterlad intet

uden chance for succes

udelt

/

tag alle

undtaget analoge

fortidsøgler

fortabt for evigt

uden facebook

afhængig

1. september 2016

jeg er afhængig

kan aldrig få nok

det har mig helt

i sin hule hånd

jeg bunder

gang på gang

vender tilbage

det er aldrig nok

det begyndte sådan set

det begyndte

alting begynder et sted

for meget længe siden

en enkelt mundfuld

det var nok

det tog mig

med storm

en mundfuld

tænk dig om

før du begynder

en mundfuld

luft

/

nu er jeg solgt

kan ikke lade være

må have mere

mere

det første om morgenen

det sidste om aftenen

hele dagen

hele natten

hjemme

ude

i bussen

i bilen

ved bordet

midt i vasketøjet

i søvne

hele tiden

må jeg have det

hele tiden

trække vejret

/

indrømmet

tid til bekendelse

alt skal frem

jeg er afhængig

af livet

håndholdt

15. august 2016

din knyttede hånd

holder min tanke

fast i et spor

/

hvilket

kommer an på

min erfaring

weekend

26. februar 2016

weekenden kommer med fyldte lommer

med waders og whisky og widescreenformater

workflows fortrænges wellness forlænges

wienerbrød wow-faktor webteater

/

wannabe-velhavere på wienerstiger

wapper fra skærmen blinker og siger

win-win og bling-bling og wengémøbler

world wide webcasts for hverdagspøbler

/

wallah din walk-over weekend begyndt

give me a break now det bliver lidt tyndt

fald ned chill out og styr din wasabi

gone with the wind whatever wa’ sa’ vi

/

weltschmerz checkup

workout checkout

stressless checkin

længere

24. november 2015

jeg har strukket mig langt

nu kan jeg ikke blive længere

uden hæmning

12. september 2015

hæmningsløse rækker af år

i trædemøllens rundgang

får vi enderne til at mødes

og hænderne til at klappe

i endeløse salver fra køkken til

vaskekælder fra soveværelse til

børneværelse fra kontor til

garage fra entre til

stue til badeværelse til dobbeltseng

hvor alting begynder og ender

er der tre ting der aldrig holder op

kærligheden og

kærligheden og

kærligheden eller

sådan vil vi have det sådan

er eventyret skruet sammen de

levede lykkeligt til ever after

dagenes ende hvornår er dagenes ende er det

når børnene fødes eller

når de får deres eksamen eller

når de flytter hjemmefra eller

når de selv får børn eller

når vi det hele mon vi

når at elske mange gange nok mon vi

når at prøve det hele inden

tivoliet lukker og alle går hjem

hvor er hjem forresten

det har regnet i nat

alting spirer og nyt liv spirer frem

vi må hakke det om inden det erobrer hele haven

livet er uden hæmning det

spørger ingen før det begynder

det begynder bare uden at spørge

vi må stoppe det før det er for sent

vi må elske noget mere vi må

lege mens vi stadig ikke er for gamle

mens vi kan mens vi gider mens vi har kræfterne til det

vi må huske vores børn vi har selv lavet dem

så skal vi også tage os af dem det er sådan det er

forventningen fra samfundet at forældre

passer deres børn og lader andre passe dem så

de kan bidrage med noget vækst

livet kommer af sig selv det skal nok komme men væksten

væksten

ungerne vokser og vokser de spørger ingen

de vokser bare og vokser og væksten kommer af sig selv

kræfterne svinder men kræften vokser og vokser

den spørger ingen den vokser og vokser vi må stoppe den

stoppe den før det er for sent men væksten

væksten kommer ikke af sig selv

pengene går hurtigere end de kommer det er ungernes skyld de

kom bare og bruger løs uden at spørge de

spørger ingen om de må være til de

er der bare uden at have fået lov

har jeg fået lov til at være her

jeg ved det ikke jeg kan ikke huske det

jeg kom bare og nu er jeg her

jeg vokser ikke mere du vokser ikke mere

vi er vokset sammen og vi kan ikke skilles ad

måske med en stor kniv kan vi skilles ad men

det er ikke til at se hvis stængler der er mine og dine

så det er bedre at lade være eller er det sådan det er

hvis du går er du her endnu dine stængler din sæd

du er i børnene i dobbeltsengen i køkkenet du er overalt

jeg vil ikke skilles fra dig det er et mærkeligt ord

vi er vokset sammen og kan ikke skilles ad vi hører sammen

vokser vi fordi vi vil og ikke vil lade være

uden hæmning vokser vi sammen og sammen så det til sidst er umuligt

at skille os ad uden at gøre alvorligt skade på begge to

så er vi her og alting går for stærkt

i går havde vi små børn og i dag er de teenagere

det gik helt af sig selv og det gør resten så nok også

helt uden hæmning og uden at spørge

burde

11. september 2015

du må ikke tro

du ikke er noget

du må ikke tro

for lidt

på dig selv

du må ikke tro

for meget

forkert

du kan tro for dig selv

uden mig

/

du må gøre noget

for din sundhed

du må løbe

du må løbe om kap

du må løbe på stedet

og ingensteder komme

for sent til din træning

du må sandelig ikke tro

du overlever uden grønt

/

du skal vide

du er selv ude om det

du burde selv betale

dit sygehusophold

du drikker for meget

du drikker for lidt

du spiser for meget

forkert

du har ingen undskyldning

/

du skal huske

du er for fed

du er for mager

du er for grim

du burde få det ordnet

du lever længere så

du dør for tidligt ellers

du burde passe på din krop

for din egen skyld

for børnenes skyld

for skatteydernes skyld

al den skyld

/

det er din egen skyld

ingen bærer den for dig

din skyld er stor

alt for stor

du burde løbe

du burde træne

du burde klare en halvmaraton

ironman

bliver du vist aldrig

det er din egen skyld

det burde du forstå

skærmliv

11. september 2015

hvem sidder

bag skærmen

det gør de unge

de gamle

de nye

de syge

de friske

de bidske

de sidder

på begge sider

på den ene side

øjne som silke

ører på stilke

på den anden side

opmærksomhedshunger

løbende tunger

galop galop

alting vendes

og drejes

og vender

alting på hovedet

hoveder snakker

rakker

prakker

ordene på

doktorer spinner

vinder

binder

ærmerne af

eksperter filtrerer

dissekerer

serverer

meningers flod

dumrianer sludrer

pludrer

kludrer

strømme af blod

uden håb om bod

sagt er sagt

magt er smagt

skærmord lægges

ikke i graven

trækkes tilbage

i deres skjolde

trækkes i kraven

ud i det kolde

skærmunivers

vægtløs tilstand

asociale afkroge

arsenik og eddike

bobler og syder

i heksegryder

trolls tryller

andre hylder

alting fylder

alt for meget

kommentarfelter flyder

byder

naboen trods

små ting

tæller

medier tyller

køber på klods

øjne plirrer

brosten tirrer

glashuse klirrer

lyden er off

jeg er

10. september 2015

jeg er lige her

i tankerne alle steder

i drømmene ingen steder

i nuet i fremtiden

i går i dag

i morgen

hvem ved

når alting går i stå

10. september 2015

tiden svæver

uden at røre jorden

oppe under skyerne

jeg ser den gå

og løbe

og danse

og svæve af sted urørlig

som et lille fly med hvide striber efter sig

jeg følger den med øjnene

den går i stå over mit hoved

/

det er et synsbedrag

den tordner af sted

jeg kan ikke følge med

giv mig en lasso der er stor nok

en pistol med lammestråler

en portal til en anden dimension

jeg vil fange den og standse den

den må ikke sætte striber på min krop

gro hår i de forkerte farver

tage livet fra mig

stop den

/

så vil jeg sidde på en stille plet

hvor den ikke kan nå mig

se på mit liv som en snor

strakt ud på en strandbred

fikse et par småting her og der

klippe et stykke ud

sætte et andet stykke ind

sige de ord jeg ikke sagde

tro hvor jeg tvivlede

elske hvor jeg ikke turde

satse mere

være mere til

/

når alting går i stå

bliver det klart

at tiden ikke findes

der findes kun nu

ingenting

9. september 2015

ingenting

er

ingenting

uden

alting

eksisterer

først

du er

9. september 2015

du er ikke mig

du er en anden

du er en del af mig

som en snerle

er du over det hele

jeg ved ikke

hvor jeg slutter

og du begynder

det er

1. september 2015

det er næsten for godt

det er virkelig sandt

det er ikke for meget

det er alt for lidt

det er nok

findes

19. juli 2015

findes nisser

findes engle

findes alfer og sommerfugle

ligemeget

lige meget af hver

findes mørket

findes lyset

findes skyggen og gråzonen

ligemeget

er det lige meget

findes atomer

findes galakser

findes sorte huller og døde stjerner

de findes

i himmelrummet og her

under solens ild

ligemeget

lige meget begge steder

findes skæl

findes finner

skæl på finner

på fisk og andre steder

under vandet

ved tusinde søer

ligemeget

lige så meget

findes ord

findes meninger

findes sproget

som resonans i kraniet

signaler mellem hjerneceller

hjerteceller

celler

ligemeget

lige meget hvor

findes følelser

findes sanser

findes tanken afsondret

lige meget

i sin skal

under et tyndt lag ben

som under

hud og hår

flyver den frit

lige meget

mellem himmel og jord

lige

uden for referat

meget

uden diktat

hvem

uden mig

uden forklaring

16. juli 2015

mennesker vil have forklaring

vide hvorfor

selv når der ikke er noget

de leder til de finder den

eller finder på den

sådan skaber de selv

deres virkelighed

hvorfor

kamæleon

31. maj 2015

lilla

syrener

rolig

himmel

ih

grønt

græs

glade

gæs

æh

røde

kinder

vred

tomat

oh

gult

ukrudt

jaloux

krukke

uh

blå

stedmoder

triste

gryder

åh

sort

måne

defekte

hjerter

øh

kamæleon

fødes

næh

børn og hunde

31. maj 2015

børn og hunde burde forbydes

i varme biler om sommeren

sidder de og hyler om kap

eller rækker tunge og savler

hvis de ikke har siddet der for længe

så al væsken er brugt på kølesystemet

og munden er tør som sandkage

citronmåner fra firserne

med gult fråde i mundvigene

som i øvrigt vender nedad

midtvejs

6. maj 2015

midtvejs betyder lige langt til begge sider

man kan vende om eller fortsætte ligeud

jeg er kommet længere end det

elsker jeg

29. april 2015

elsker jeg

ved ikke

hvad det

betyder

er en uklar

fornemmelse

af kemi

i hjernens

støvede

lagerrum

udstillingsvinduer

mellem

andre glemte

følelser

minder

ikke om jeg

har glemt

hvad livet er

uden dig

dine

kærtegn i natten

følelser

af forladthed

i tilværelsens øde

korridorer

labyrinter

med døre

med skilte

med låse

for følelser jeg

aldrig kendte

kun som savn

når de gik

uden et ord

til afsked

kommer vi aldrig

følelsen nær

kærligheden

som rædsel

i en tanke

bag en låst dør

i en korridor

i hjernens labyrint

nøglen

er væk

så længe

du er her

adskillelsens magi

maner den frem

i dit fravær

mærker jeg

nøglens fordybning

i hjertet

i hjernen

mørkt og stille

låste døre

så kender jeg

med lukkede øjne

gåden bag døren

at elske

at dele

et liv

at dø

at miste

en ven

en sang

25. april 2015

jeg synger mit liv

er en sang til evigheden

når mig i sit fulde vingefang som ørnen

over havguset svæver sitrende

i dråber fulde af toner

af liv og død

på samme tid triste

og jublende uden sammenligning

det mærkeligste

mest selvmodsigende

ord i universets historie

gammelt som døden selv

som livet uden evigheden jeg

dette jeg ved ikke noget

om at leve med eller uden

sangens dryppende vingeslag

for selvet

som selve

udgangspunktet

for alt er meningsløst

død og levende på samme tid

under sangen sanser jeg

i historiens rundgang set

oppefra er det samme sket

tusind gange før det skete

for mig et nedslag på tidslinjen

og havets millioner af stimer fanges

i et øjebliks uopmærksomhed

for mig er der ikke andet end sangen

sat sammen af

dråbernes uendelige melodier

på tungen i brystet i drømmen jeg

vågner med den og sover

aldrig helt vågen

aldrig i søvnen død eller levende

kun sangen mig

fornemmelser

7. marts 2015

fornemmelsen af at se et ord for første gang

kaffe

jo mere jeg stirrer jo underligere bliver det

det rimer ikke rigtig på noget – blaffe måske og affe men det er tysk og betyder abe

hvad har abe med kaffe at gøre

absolut intet

/

fornemmelsen af at gå og more sig over noget der ikke er sjovt

vade omkring i en glaskuppel

en af de der lampeskærme man finder på umoderne toiletter med terrassogulv

det mælkehvide glas er umuligt at se igennem

man aner de døde fluer på bunden når pæren er tændt

lige nu er den slukket

/

fornemmelsen af at man har været her før

lige her i dette minut og set de samme ting ske

hørt de samme ord fra de samme munde og de samme dødssyge grin

som en gammeldags spolebåndoptager kører man frem og tilbage over fikspunktet til kvalmen sætter ind

man klipper båndet over for at slippe for mere vrøvl

det virker bare ikke

/

fornemmelsen af at stå ved siden af og betragte sig selv

et stykke mekanisk legetøj der bliver trukket op igen og igen

som en tilskuer til sin egen eksistens uden mulighed for at bryde ind og lave noget om

man aner ikke hvem der har sat det her sindssyge stykke op

hej du må jeg lige sige noget

nej

/

fornemmelsen af at være en del af en højere mening

tilfældigvis findes ikke og meningsløs heller ikke

mennesker fandt på dem ligesom big bang aktieoptioner religion og luftforurening

som når små børn skriver endeløse bogstavrækker i tilfældig orden på en væg

man tænker så meget og til sidst hopper hjernen ud af sit hylster og forlader en for evigt

måske bliver det egentlig ganske rart

inde ude

16. februar 2015

stemmer

summen af

tusinde bogstaver

med tilfældig

kærlighed

sat sammen

uden mening

virrer de som

faner under loftet

parat til angreb

slår de ned fra

glatte flader

som rekyler

rammer de trommehinder

stikker de som

tusinde hvepse

nægter at blive

ord og sætninger

/

jeg går ind i

mig selv

smækker døren i

mit hjertekammer

sidder og vugger i

mit eget favntag

nynner en sang i

dissonante dråber

drypper fra loftet i

mit panikrum

fanger en hveps i

min hule hånd

uden brod i

er den uden mening i

slipper den fri

ser ud

ingen ser ind

/

ansigtet foran mit vindue

med envejsglas

smelter

der er kun huller

et hul som

en stor mund går

op og i

uden en lyd

bogstaver

faner

hvepse

flyver fra mig

brodden er tilbage

verden er uden mig

31. januar 2015

i begyndelsen var

intet

som nu

eksisterer

verden uden

øjne

der ser

måske

holder den

i virkeligheden op

når alle lys

slukker

når øjne

for sidste gang

lukker

dig ude

er du der endnu

på indersiden af

hjerneskallen

i baglappen

fra bagklappen

af mit køretøj

vil du se

min verden

uden mig

er det ikke

muligt

i bakspejlet

at forlade

eksistensen

den lede

eksistens er

uden os

et lille frø

i en urtepotte

uden jord

eksisterer

uden dig

der ser

sig selv

som fnuller

i verdens navle

og føler sig

snydt

åndenød

30. januar 2015

proppen er oppe

mine væsker

i en hvirvlende strøm

rundt og rundt

om et hul

i ozonlaget

tilværelsens malstrøm

i en nedadgående spiral

fylder atmosfæren

med co2

trykken for brystet

lungerne får ikke nok

snap snap snapper efter

vejret

er dårligt

ser ud som torden

i horisonten

er mit hjerteslag

en skypumpe

en tropisk orkan

eller en luftning i græsset

som i øjets

ildevarslende stilhed

er øjeblikket

nær hvor

alting holder op

eller

alting begynder

at dreje den anden vej

vrøvlevers

30. januar 2015

han ryger mens han cykler

cykler mens han ryger

på hovedet

ned ad trapperne

/

hun går og tror

og tror at hun går

op i en højere enhed

/

de føler sig frem

og fremmede føler

sig ude og hjemme

på samme tid

/

stemmerne stemmer

fornemme fornemmer

glemsomme glemmer

hæmskoen klemmer

klemmerne hæmmer

og alting bli’r nemmer’

hvis du gi’r mig en femmer

hænder

12. januar 2015

mors hænder

skrubbede

blå årer

buler ud

som regnorme

under løs hud

/

lange fingre

krummer

knækker

knager

af års kærtegn

/

revner

i frosten af

for meget vand

sæbe

knæk og

bræk

som sprød is

på en vandpyt

/

sprækker

i solen af

for travle dage

uden selvrealisering

tid

alene

som en flodseng

venter på regntid

/

furede

livslinjer

ender i morgen

måske

/

men

det hænder

når jeg ser efter

de hænder

er sat

på mine arme

stille

7. januar 2015

stille

som sne

som fodspor i sne

allerede fyldt

af mere sne

/

stille som

nedfaldne blade

nøgne grene

muld efter regnorme

/

stille som

tomme flasker

fyldte skraldespande

efter festen

/

stille som

din tomme seng

din slidte stol

dit ryddelige skrivebord

/

stille som

paddehatteskyer

i horisonten

sprængte trommehinder

kratere i øde gader

/

stille som

det skete

bundløst skøn

2. november 2014

kroppen mere velkendt

end skøn

uden bevægelse ligger

hel men sønderskudt

af tusinde passager gennem

hinanden forbi

hinanden med

løbende trin med

listesko fuld af

buler og furer godt

brugt op

og sejler ned

ad årenes strømmende væsker

/

floder af tårer

fostervand og sæd

blodbække sved

i aldrig stillestående sår

lukkes af læber så

stille som storm så

vilde som vår

flyder som årer

altid på vej længere ind

længere ud mod horisontens

stikkende bue

i øjeæblets vidtåbne favntag

/

det er dig

jeg elsker

gennem årstidernes skiftende

farver i alle nuancer

som aldrig er sanset

så stærkt som i går

som nu

eller i overmorgen

og tiden sætter sig

hårdt i mellemrummet

mellem dellerne

hængehuden og mormorarmene

men havet i øjnene

er uforanderligt dybt

/

jeg drukner lykkeligt

glemmer jeg

luftens livgivende

åndedrag mellem forårsblomster

fortaber mig i

hengemte skatte i

dybets dybeste vrag i

sælsomme rygfinner i

rynkede sandorme borer

sig ned og bliver væk i

bundens bundløse mudder

/

alt er ligegyldigt

uden det hav

medlidenhed med mig

uden dig

er ingenting

som før

mig selv alene

mellem tomme skaller

og granit

spyttet op på bredden

af en sandløs strand

/

hav i øje

skønne kroppe skaller

tomme hudlaser

granit i årer

striber af liv

levet så smukt at

det er grimt nu

det er lige meget nu

ler som før som

aldrig før

i natten

mellem ingenting

og alting

stor

5. oktober 2014

snart er du stor

flyver ud af vinduet en sommerdag

med nye fine vinger

efterlader

en revnet puppe

og mig

/

bliv hos mig

for evigt glad

som en kolibri

med hidsige vingeslag

summende af liv

og dig

/

du kan selv

min pung på maven

er tom

overflødig

du hopper omkring

uden for min rækkevidde

/

jeg sidder i mit spind

ser dig flyve

med lette tråde i vinden

mærker kroppens opløsning

de lange dage hvor du fik din føde

af mit kød

/

håber

der var kraft nok

til alle dine dage

uden mig

fejl

6. september 2014

det er menneskeligt at fejle

du må ikke lave fejl

de andre fortæller dig

om du har lavet fejl

og hvor slem den var

hvor slem du er

andre mennesker laver ikke fejl

ikke så mange

ikke så slemme

som dine

du er en fejl

ud med dig