Alvorligt

18. oktober 2016

Det er alvorligt. Meget alvorligt. Så alvorligt, at det ville være en fornærmelse at smile. Jeg smiler alligevel. For mig selv. Indeni.

Drømme

1. september 2016

Jeg kan ikke huske drømme. Jo. Enkelte drømme husker jeg, men det er altid dem, der ikke er værd at gemme på. Jeg husker de drømme, jeg helst vil glemme, resten glemmer jeg.

Det ukendte

18. august 2016

Det var aldrig rigtig til at vide. Mørket kunne komme midt på dagen, tidligt på aftenen, eller endda sætte ind fem minutter efter bevidstheden en tidlig morgen. Jeg famlede mig frem med strakte arme, til fingerspidserne rørte noget velkendt. Det var aldrig rigtig til at vide, hvad der først kom inden for rækkevidde.

Rollatorpassiar

7. januar 2015

– Har du hørt det om Åge?

– Hvem Åge?

– Ham med pudlen.

– Nåhr, ham. Nej.

Selvhjulpen

14. marts 2014

– Klokken er over tre, sagde hun.

– Det er ikke en bus, sagde han. – De kører ikke efter faste klokkeslæt.

– Nå, men det burde de.

Langt ude

23. februar 2014

Vandet når til anklerne. Hun ser mor i badekåben. Den har samme farve som en gris. Lugten rammer hende som en lussing, og hun lukker al luften ud af lungerne i skrig efter skrig.

Tabet

13. november 2012

Det prikker i håndfladen. Fingerspidserne er iskolde. Han mærker båndet snære om håndleddet. Smerten går som en ild op gennem armen. Nervetrådene formidler den med millimeters præcision til hjernen. Der er intet, han kan gøre.

Under overfladen

29. oktober 2012

Pakken forsvinder lydløst ned i lommen, mens jeg ser den anden vej. Lad ikke den venstre hånd vide, hvad den højre gør. Det her, det kan jeg. Det er egentlig ikke noget at være stolt af. Men det kilder sært behageligt i kroppen, da jeg nærmer mig kassen.

Møgdyr

26. oktober 2012

Han kunne også bare have ladet være. Det var det samme hver eneste gang. Møgdyr. Gik og pissede alle vegne. Stank. Men nu var det slut. SLUT.

Minder

8. december 2010

Hun kunne høre skrigene, da de kørte over broen. De skar sig ind i hendes hjerne, så hun måtte holde sig for ørerne. Desværre hjalp det ikke spor.

Jul på perronen?

1. december 2010

Det begyndte i venstre fod – en stikkende fornemmelse, som banede sig vej gennem nervetrådene til rygraden og videre op til hjernen. Han forsøgte at ignorere det. Ville bare blive liggende og ikke mærke noget som helst.

Tusmørke

16. november 2010

Lige før tusmørket lægger sig som en dyne om hende og gør alle farver ubestemmeligt grålige, ser hun det. Noget hvidt kommer dansende imod hende, akkurat inden for synsfeltet. Snefnug?

Pletten

14. november 2010

Der var noget på en gang velkendt og fremmedartet ved rækken af gule murstenshuse og deres røde teglstenstage. De var meget mindre, end han huskede dem. Han forsøgte at forestille sig, hvordan der så ud inde i husene nu, men det lykkedes ikke.