Kategori: Ordkløverier

Skoen

Der ligger en sko på motorvejen. Jeg ser den fare forbi vinduet, og jeg kan ikke stoppe. Hvad skulle det også gøre godt for, der ligger kun én. Der er ingen, der kan bruge en enkelt sko til noget, med mindre man har fået amputeret et ben. Og selv der kan man ikke vide, om det er den rigtige sko. Det kunne være en venstresko, når det var højre fod, der stadig var intakt. Faktisk forsvinder skoen så hurtigt i bakspejlet, at jeg ikke når at se, hvilken fod den er til. Sandsynligheden for, at nogen kan bruge skoen til noget, er meget lille. Med mindre den bliver fundet af den, der tabte den. Og at den person ikke i mellemtiden har smidt den anden sko ud.

Læs resten

weekend

weekenden kommer med fyldte lommer

med waders og whisky og widescreenformater

workflows fortrænges wellness forlænges

wienerbrød wow-faktor webteater

Læs resten

fornemmelser

fornemmelsen af at se et ord for første gang

kaffe

jo mere jeg stirrer jo underligere bliver det

det rimer ikke rigtig på noget – blaffe måske og affe men det er tysk og betyder abe

hvad har abe med kaffe at gøre

absolut intet

Læs resten

åndenød

proppen er oppe

mine væsker

i en hvirvlende strøm

rundt og rundt

om et hul

i ozonlaget

Læs resten

Langt ude

Vandet når til anklerne. Hun ser mor i badekåben. Den har samme farve som en gris. Lugten rammer hende som en lussing, og hun lukker al luften ud af lungerne i skrig efter skrig. Det gør ondt at trække vejret. Mor tager hende op og vugger hende fra side til side, indtil hendes hoved rammer bordet med et hult dunk. Hun ser flasken på bordet. Den er grøn.

Læs resten

Vægtløs

Det kommer ind alle vegne, uanset hvor meget man forsøger at undgå det. Fornemmelsen af kolde fnug på brystet, der hvor halstørklædet ikke dækker. Når bukser og jakke slipper taget i hinanden over lænden, og stykket over smilehullerne bliver ildrødt, før smeltevandet langsomt, men sikkert finder vej helt ned i underhylerne. Tunge støvler i ryggen og hænder som presser mit ansigt ned i kulden, til luften næsten er forsvundet fra lungerne. Lyden af panik i ørerne og smagen af jord. Tyngden i lemmerne når klokken ringer og der er for langt op i klassen til at nå det til tiden. Igen og igen kommer synerne rullende. Jeg kan endnu mærke sneen smelte i nakken og løbe koldt ned ad ryggen. Hver gang må jeg lukke øjnene hårdt i og tænke på Pia.

Læs resten

Minder

Hun kunne høre skrigene, da de kørte over broen. De skar sig ind i hendes hjerne, så hun måtte holde sig for ørerne. Desværre hjalp det ikke spor.

Læs resten

Tusmørke

Lige før tusmørket lægger sig som en dyne om hende og gør alle farver ubestemmeligt grålige, ser hun det. Noget hvidt kommer dansende imod hende, akkurat inden for synsfeltet. Snefnug?

Læs resten

© 2018 Vægtløs

Tema af Anders NorenOp ↑