jeg synger mit liv
er en sang til evigheden
når mig i sit fulde vingefang som ørnen
over havguset svæver sitrende
i dråber fulde af toner
af liv og død
på samme tid triste
og jublende uden sammenligning
det mærkeligste
mest selvmodsigende
ord i universets historie
gammelt som døden selv
som livet uden evigheden jeg
dette jeg ved ikke noget
om at leve med eller uden
sangens dryppende vingeslag
for selvet
som selve
udgangspunktet
for alt er meningsløst
død og levende på samme tid
under sangen sanser jeg
i historiens rundgang set
oppefra er det samme sket
tusind gange før det skete
for mig et nedslag på tidslinjen
og havets millioner af stimer fanges
i et øjebliks uopmærksomhed
for mig er der ikke andet end sangen
sat sammen af
dråbernes uendelige melodier
på tungen i brystet i drømmen jeg
vågner med den og sover
aldrig helt vågen
aldrig i søvnen død eller levende
kun sangen mig
