Hun har huen ned i øjnene, og det er forbudt, når halstørklædet sidder oppe om næsen. Det siger Tue. Men det er koldt. Dammen er frosset til, ænderne ryster med næbbene og græder over deres forsvundne andemad.

Tue har en elefanthue, det er også forbudt. Han er ligeglad, for hans forældre skal skilles. Så må man gerne gøre forbudte ting: Slå med knytnæver, gå med elefanthuer. Hun har ingen far, men det gælder ikke. Det er så længe siden, at det er normalt.

Hun trækker halstørklædet ned om hagen. Der er ingen undskyldning for noget mere. Kun for Tue.