Kaffemaskinen hoster og sender en dampsky ud i rummet. Det sprutter og syder. Bevidstheden kryber modvilligt op til overfladen. Hun fylder termokanden helt op. Bag hende baner en dråbe sig vej ud af tragten og lander med et hvæs på varmepladen.
Hun ser ned i det sorte hul. Brillerne dugger. Glaskanden i højre hånd sitrer, skruelåget tøver med at sænke sig. Et par dråber mere når at falde ned til kaffen, før hun kommer til sig selv. Salte denne gang.
Hun har lavet kaffe til to. Igen. Måske vil hun bare ikke forstå det.
