Vandet når til anklerne. Hun ser mor i badekåben. Den har samme farve som en gris. Lugten rammer hende som en lussing, og hun lukker al luften ud af lungerne i skrig efter skrig. Det gør ondt at trække vejret. Mor tager hende op og vugger hende fra side til side, indtil hendes hoved rammer bordet med et hult dunk. Hun ser flasken på bordet. Den er grøn.

 

Vandet når til knæene. Hun ser far. Hans ansigt er helt tæt på hendes. Det er rødt og grimt. Hun har gjort noget galt, men hun ved ikke, hvad det er. Hun prøver at huske, men tankerne er frosset fast på indersiden af kraniet. Han bliver ved med at stille det samme spørgsmål. Ordene skærer ansigter og hopper ud af hendes hænder, før hun kan nå at sætte dem sammen til et svar.

Vandet når til hofterne. Pædagogen i børnehaven siger, at hun skal blive siddende i garderoben, til hun kan opføre sig ordentligt. Den anden pige leger i prinsesserummet. Hun græder ikke mere, for det gør bare det hele værre. Hendes hånd er stadig knyttet om pigens hårspænde. Der stikker hår ud mellem fingrene.

Vandet når til navlen. Den ene dreng holder hende fast, mens den anden stikker sin hånd op under hendes bluse. Hun råber og spræller. Endnu en dreng får fat i hendes ben. Resten af drengene hepper og griner. Nogle af pigerne kigger nysgerrigt eller forlegent på. Andre vender ryggen til og lader som ingenting. Døren til klasserummet går op. Hun sidder pludselig alene tilbage på gangen.

Vandet når til halsen. Hun mærker understrømmen i hestehullet trække benene med sig. Strømmen suger alle tanker ned og ud i havet sammen med hende.