Hjalte har blod over det hele. Det gik fuldstændig galt. Allermest har han lyst til at stikke af, men man lader ikke sin ven ligge og dø sådan der. Alene.
Et støn rykker ham ud af spekulationerne. Vennen er vist ikke helt død endnu. Han bøjer sig ned og stirrer på såret i tindingen. Der er noget hvidt derinde. Kraniet. Han trækker sig forskrækket væk, da Hjalte åbner sine vilde zombieøjne. Armene flyver op foran ansigtet.
Idiot, hvæser Hjalte og sparker benene væk under ham. Han når lige at mærke lettelsen skylle gennem kroppen, før mørket falder over ham.
