Fingrene danser på tastaturet. Jive eller pasodoble, måske, han er mest til tango. Han lægger et chartek på hendes bord, hun fortsætter dansen. Han har lyst til at fange hendes hånd midt i et indviklet dansetrin, trække hende op fra kontorstolen, holde hende tæt.
Hun har brug for det. De hårdt opstregede øjne stirrer indædt på skærmen. I går var de røde inde under alt det sorte. I dag er de let hævede.
Singlelivet er flygtigt, der må gerne komme noget fast. Lønnen er ved at nå et tilfredsstillende niveau, han er parat. Hvorfor skulle hun sige nej?
