Hun stod op midt om natten og gik tur. Rundt om huset, gennem byen, forbi tomme butikker og døde kontorbygninger. Marinaens hvide skrog blinkede til hende i månelyset. Hun gik på flydebroerne mellem istandsatte fiskekuttere, sejlskibe og motorbåde, forbi skiltene med adgang forbudt for uvedkommende. Et sted var dækstolene ikke sat ind.
Hun faldt i søvn til bølgernes klukken under stævnen og vågnede først, da solen krøb ind over rælingen og kildede hende på næsen med sine lange fingre. Det rumsterede under dæk. Hun gik, før de nåede at få tøj på.