Hun løber på markvejen flere gange om ugen. Når hun kommer forbi engen, skæver hun over mod det røde hus på skrænten. I dag er vejret gråt, pigen sidder der ikke. Downs, uden tvivl. Måske kunne det ikke ses på skanningen. Stakkels forældre.
En pludselig smerte under højre fod får benet til at ekse under hende, og hun lander i gruset med albuen først. En knasende lyd. Ikke knoglen, men skærmen på hendes iPhone. Pokkers. Hun tager skoen af og ryster den.
Sten i skoen burde være forbudt ved lov.