Broen var gammel, de havde lige renoveret den. Metallet glimtede i solen. Hun lukkede øjnene. Hendes oldefar døde af stenlunger, han var med til at sandblæse den.
Hun stod på kanten. Bølgerne slog mod coasteren dybt nede. Marsvin. Vinden ruskede. Luften gik ud af hende i totter, håret fløj frit. Tang og salt. Bilos. Hans brev i småstykker, sorte fugle højt oppe. Et skridt frem. Hjemad, tænkte hun.
2. februar 2016 at 08:06
Mere.
Jeg vil have mere. 🙂
2. februar 2016 at 11:57
Hihi – ja, det er jo meningen med “mikrofiktion”. 😀