Tallerknerne klirrer i vasken. Ved siden af ham ligner stablerne skæve skyskrabere, men han ænser dem ikke. Han bliver alligevel aldrig færdig, først ved fyraften.

Børsten kører langsomt rundt. Omhyggeligt. Det skal gøres ordentligt, det sagde hans far altid. Han kan stadig mærke den sviende fornemmelse på kinden og hovedpinen, der overfalder ham bagfra.

Hurtigt og ordentligt passer ikke sammen. Jobbet er ikke på akkord, det har han prøvet. Jobvejlederen himlede med øjnene, sidst han var dernede.

Det her er ok. Han har regnet ud, hvor meget han skal nå for at undgå ballade. Det er hans akkord nu.