fornemmelsen af at se et ord for første gang
kaffe
jo mere jeg stirrer jo underligere bliver det
det rimer ikke rigtig på noget – blaffe måske og affe men det er tysk og betyder abe
hvad har abe med kaffe at gøre
absolut intet
fornemmelsen af at gå og more sig over noget der ikke er sjovt
vade omkring i en glaskuppel
en af de der lampeskærme man finder på umoderne toiletter med terrassogulv
det mælkehvide glas er umuligt at se igennem
man aner de døde fluer på bunden når pæren er tændt
lige nu er den slukket
fornemmelsen af at man har været her før
lige her i dette minut og set de samme ting ske
hørt de samme ord fra de samme munde og de samme dødssyge grin
som en gammeldags spolebåndoptager kører man frem og tilbage over fikspunktet til kvalmen sætter ind
man klipper båndet over for at slippe for mere vrøvl
det virker bare ikke
fornemmelsen af at stå ved siden af og betragte sig selv
et stykke mekanisk legetøj der bliver trukket op igen og igen
som en tilskuer til sin egen eksistens uden mulighed for at bryde ind og lave noget om
man aner ikke hvem der har sat det her sindssyge stykke op
hej du må jeg lige sige noget
nej
fornemmelsen af at være en del af en højere mening
tilfældigvis findes ikke og meningsløs heller ikke
mennesker fandt på dem ligesom big bang aktieoptioner religion og luftforurening
som når små børn skriver endeløse bogstavrækker i tilfældig orden på en væg
man tænker så meget og til sidst hopper hjernen ud af sit hylster og forlader en for evigt
måske bliver det egentlig ganske rart
