mors hænder
skrubbede
blå årer
buler ud
som regnorme
under løs hud
lange fingre
krummer
knækker
knager
af års kærtegn
revner
i frosten af
for meget vand
sæbe
knæk og
bræk
som sprød is
på en vandpyt
sprækker
i solen af
for travle dage
uden selvrealisering
tid
alene
som en flodseng
venter på regntid
furede
livslinjer
ender i morgen
måske
men
det hænder
når jeg ser efter
de hænder
er sat
på mine arme
