Døren uden for tiden er stadig åben. Hun har svært ved at rive sig løs. Hun hører hans stemme kalde fra en verden, hun ikke kender, men der er stadig noget, hun skal gøre i denne.

Haleløs sætter begge forpoterne op på hendes lår, slår kløerne ud og strækker sig. Smerten vækker hende. De flyver gennem ormehullet, det lukker sig bag dem. Hvor meget hun end leder, kan hun ikke finde det igen. Det gør ikke noget. Nu tør hun huske.