Ny i kassen, står der på skiltet. Det er en gabestok. Hey, jeg kan ikke finde ud af det, lad være med at spørge. Kaldet efter en leder til kassen tordner ud i butikken. Igen.
Hun sveder. Varerne smutter ud af hænderne, bippene sender røde signaler til hendes flossede nerver.
Stemningen er anspændt, men ingen siger noget. Rastløse bevægelser, døde blikke, mobiltelefoner op af og ned i lommer, klynkende unger i stramme hænder.
Hun skanner køen med blikket. Flytter mælken i kurven, så den ikke maser bollerne. Holder vejret for gamlingens spritdunst. To mere, så er det hendes tur.
