Jeg har brug for en stand-in. En vikar, om du vil. En, der vil leve mit liv, tage stødene, stå oprejst midt i kaos, mens jeg ruller mig sammen i min seng og sover de drømmeløses søvn. En stedfortræder til at sige alle de kloge ord, der flyver rundt i mit hoved, men altid kommer bagvendt ud.
Det bliver aldrig, som jeg vil have det, livet. Måske er det i virkeligheden mig, der er substitutten.
