Hun står igen foran døren uden for tiden. Hun lægger øret mod den ru overflade og lukker øjnene. Hun kan høre hans stemme derinde i solsortens sang, han kalder på hende. Hun skal åbne døren, men hvordan?

Svaret flakser omkring hende som en usynlig sommerfugl. Det undviger, hver gang hun griber efter det. Luk mig ind, råber hun til ham med munden helt tæt på døren, du kan ikke være bekendt at gemme dig sådan!

Døren eksploderer med et brag og blæser hende og Haleløs ud i det tomme rum. Det var andet forsøg.