åndenød

By admin, 30. januar 2015

proppen er oppe

mine væsker

i en hvirvlende strøm

rundt og rundt

om et hul

i ozonlaget

tilværelsens malstrøm

i en nedadgående spiral

fylder atmosfæren

med co2

trykken for brystet

lungerne får ikke nok

snap snap snapper efter

vejret

er dårligt

ser ud som torden

i horisonten

er mit hjerteslag

en skypumpe

en tropisk orkan

eller en luftning i græsset

som i øjets

ildevarslende stilhed

er øjeblikket

nær hvor

alting holder op

eller

alting begynder

at dreje den anden vej