stemmer
summen af
tusinde bogstaver
med tilfældig
kærlighed
sat sammen
uden mening
virrer de som
faner under loftet
parat til angreb
slår de ned fra
glatte flader
som rekyler
rammer de trommehinder
stikker de som
tusinde hvepse
nægter at blive
ord og sætninger
jeg går ind i
mig selv
smækker døren i
mit hjertekammer
sidder og vugger i
mit eget favntag
nynner en sang i
dissonante dråber
drypper fra loftet i
mit panikrum
fanger en hveps i
min hule hånd
uden brod i
er den uden mening i
slipper den fri
ser ud
ingen ser ind
ansigtet foran mit vindue
med envejsglas
smelter
der er kun huller
et hul som
en stor mund går
op og i
uden en lyd
bogstaver
faner
hvepse
flyver fra mig
brodden er tilbage
