Med vilje

By admin, 26. august 2017

Nu står hun der igen. Helt ude på kanten. Splitterfornøjet. Det er tredje gang i denne måned, og vi er kun lige over halvvejs. Lukkede øjne, hænderne ud til siderne. Håret flagrer i vinden. Titanic, kommer jeg til at tænke på. Filmen. Mangler bare Di Caprio. Tøjet, selvfølgelig. Og mågerne. Men det er altid om natten. Gør hun det med vilje, eller går hun i søvne? Håber det første. En midaldrende dame på taget af en boligblok, syv etager er der op. Ja, det må hellere være med vilje.