Hun kan ikke lade være med at gå i takt. Den røde lygte i Bellas halsbånd sender sine blink direkte ind i hendes nervebaner. Hellere det end holde øje med, om hun træder på stregerne. Hun burde være vokset fra det. Hundeposen slår samme takt uden på frakkelommen. Sætter tanken fri.
Den gamle mand i vinduet vinker til hende, som han plejer. Hun lader som om, hun ikke ser ham. Trafikken summer i baggrunden, overdøver hyletonen i ørerne. Det er det bedste ved morgenturen. En halv times tid uden stilheden, der aldrig bliver den samme igen.
