Havet er oprørt, der er hvide toppe på bølgerne. Havkongens datter rækker hende nøglen, holder en pegefinger op foran munden og smiler med grønne tænder. Bagved høres en voldsom snorken.
Tænk dig om, siger havkongens datter, er det dette, du ønsker? Hvad skulle jeg ellers ønske? tænker hun. Havkongens datter løfter øjenbrynene og ryster på hovedet. Havgusen sniger sig ind over landet.
Så står hun pludselig på stranden igen med nøglen i hånden. Tung, rusten og fyldt med slimede alger.
