Hun flyver. For en time siden lagde hun sadel på Haleløs, og nu flyver de højt oppe over byen. Hun ved, de må være der et sted, ormehullerne. Hun vil finde dem og rejse tilbage til dengang, før det hele begyndte at gå galt. Måske kan hun stadig nå at redde det.
Tiden er gået i stå, hun kan mærke det. Støvet i stuen lægger sig ikke, det svæver i limbo over vindueskarmen og tv’et. Det er et tegn. Tiden står stille for hendes skyld. Find musehullet, siger hun til Haleløs, jeg ved, du kan.
