Braget fra trappen. Den knasende lyd. Stilheden bagefter. Det sker ikke, tænker hun. Det sker bare ikke. Lyden runger i ørerne igen og igen.
Skuldrene kryber opad, øjnene bliver sprækker. En isklump smelter et sted i nakken og lader smeltevandet løbe ned gennem rygmarven. Det har sat sig som klumper i muskulaturen ved skuldrene og sendt lange tråde hele vejen ned til lænden.
Dagen igennem er lyden der. Inde i hendes hoved. Det sker ikke. Hun kan bare ikke lade tanken ligge, selv om børnene for længst er flyttet hjemmefra. Nu er der jo børnebørnene.
