Rollatorpassiar

By admin, 7. januar 2015

– Har du hørt det om Åge?

– Hvem Åge?

– Ham med pudlen.

– Nåhr, ham. Nej.

– Jo, det er en puddel, han har.

– Ja, men hvad?

– En puddel. Sådan en lille arrig størrelse, der gør ad alt, der er større end den selv.

– Ja-ja. Men hvad har jeg hørt?

– Hvad har du ikke hørt, mener du?

– Ja.

– Han er lige blevet opereret.

– Nå. Ny hofte igen?

– Nej.

– Knæet, så?

– Heller ikke.

– Han går ellers sådan og halter. Det kunne godt være knæet.

– Ja, men han vil ikke ha’ det.

– Hvad?

– Nyt knæ.

– Det var det, jeg sagde. Nyt knæ – også på tide.

– Nej-nej. Ikke denne gang.

– Nå, hvad så.

– Det er øret. Ny trommehinde.

– Uha. Han er da halvdøv i forvejen. Skulle ikke tro en ny trommehinde ville hjælpe på det.

– Den sprang. Så sætter man såmænd en ny i.

– Lyder ikke rart. Hvorfor?

– Man kan jo ikke gå rundt med hul i øret!

– Nej-nej, men hvorfor sprang den?

– Ved det ikke.

– Nå.

– Måske kom han for tæt på et batteri i nytåret.

– Du kunne spørge ham hvorfor.

– Ja. Det kunne du også.

– Men det var dig, der sagde det først.

– Det har da ingen betydning.

– Jo, det synes jeg nu nok.

– Du er nysgerrig.

– Det er du også. Ellers havde du vel ikke sagt det.

– Nej, det er nok sandt.

– Spørger du ham, så?

– Tja. Vi får se.

– Han er nu god nok, ham Åge.

– Ja. Men lidt vrissen i det.

– Synes du det?

– Ja.

– Det er nok øret. Eller knæet.

– Det var øret denne gang.

– Ja, men det med vrissenheden. Det kan også være knæet.

– Hvordan mener du?

– Hvis han har ondt.

– Men han vil ikke ha’ gjort noget ved knæet. Så er det vel ikke så slemt.

– Næh. Nej. Måske.

– Nej. Der ser du.

– Men så øret. Man kan godt blive vrissen, hvis man ikke kan høre hvad folk siger.

– Ja. Synes du ikke også, at han er vrissen?

– Det ved jeg ikke. Nej.

– Nå.

– Men det er længe siden, jeg har talt med ham. Måske er det kommet her på det seneste.

– Nej. Det går langt tilbage.

– Så ved jeg det ikke.

– Hvad?

– SÅ VED JEG DET IKKE!

– Nå-nå. Det er ikke mig, der er døv.

– Du sagde ”Hvad?”.

– Ja. Hvad er det, du ikke ved.

– Hm. Der er nu så meget.

– Nu var det Åge, vi talte om.

– Nåhr. Åge, ja. Hvem Åge?

– Ham med pudlen og øret!

– Javel ja, øret.

– Og den ny trommehinde.

– Ja-ja, jeg ved godt, hvem vi taler om. Jeg er ikke senil.

– Nej. Bestemt ikke.

– Jeg kender ham ikke så godt, du. Jeg ved ikke, om han er vrissen.

– Nå, men det er han altså. Det går langt tilbage.

– Så er det ikke øret.

– Jo, han har lige fået ny trommehinde.

– Ja. Det sagde du.

– Jeg må videre, du. Vi ses.

– Ja. Hils Åge!