Det ukendte

By admin, 18. august 2016

Det var aldrig rigtig til at vide. Mørket kunne komme midt på dagen, tidligt på aftenen, eller endda sætte ind fem minutter efter bevidstheden en tidlig morgen. Jeg famlede mig frem med strakte arme, til fingerspidserne rørte noget velkendt. Det var aldrig rigtig til at vide, hvad der først kom inden for rækkevidde. Musikken. Livets mening. Stigereolen med bøgernes velkendte, bløde rygge.

Jeg greb det første, jeg mødte. Krammede åndedrættet ud af det og trak det ned i lungerne i store, grådige mundfulde. Det holdt en tid. Mørket veg tilbage i angst for mine lysende øjne. Nej. Det var sådan, jeg tænkte, det var. I virkeligheden var det forsvundet bag min ryg og holdt sig der, lige meget hvor mange gange, jeg vendte mig om. Parat til at springe frem igen, når jeg mindst ventede det. Det snød mig i mange år. Nu er jeg klogere. Jeg ser mig ikke længere tilbage.